Udgivet i

I fængsel ? JA TAK

I fængsel ? JA TAK

– jeg har seriøst lige haft et skænderi med min kæreste om hvem af os der please kunne få lov til at tage 6 dage i fængsel…

Min kæreste og jeg har gjort alt i 9 måneders intervaller. Vi havde været kærester i præcis 9 måneder, da jeg blev gravid første gang. Ni måneder efter der, naturligvis, fik vi vores søn Joshua. Da Joshua var 9 måneder blev jeg gravid igen. Ni måneder efter der, sjovt nok, fik vi så vores datter Chloe.

Da hun så var ni måneder gammel gik vi spændt og ventede på hvad der mon så skulle ske…

I fængsel ? JA TAK

 

– Og der skete heldigvis ingenting…pyyyhhaa -for jeg må indrømme at jeg faktisk var lidt bekymret for om jeg kunne holde til vores 9 måneders interval tempo. Undervejs havde vi jo også startet vores firma BabyCourage op og dermed også lagt pres på os selv og vores sammenhold der.

Men hele min krop skreg altså på en pause på det her tidspunkt og vi ved jo alle sammen, at det næsten er utopisk, når man har kastet sig ud i børneeventyret/overlevelsesturen.

Derfor, stod jeg så med min kæreste ude i gangen og havde et absurd, men helt seriøst skænderi om hvem af os som kunne få lov til at tage i fængsel.

Vi stod sammen og åbnede et brev fra Lyngby Politi om at vi, enten skulle se at få betalt vores fartbøde NU -eller tage 6 dages hæfte. (Det skal lige indskydes, at det var min kæreste, som havde kørt for stærkt og at det altså kun var omkring 5 km for meget i timen….og der var ingen børn i bilen ”pudse pudse glorien” 😉

Nå men imens vi læste brevet kiggede jeg op på min kærestes og så hvordan hans ansigt pludselig fik et helt fredsfyldt og anderledes drømmende udtryk i ansigtet…

Han stod simpelthen og forestillede sig 6 dages ”ferie” i fængsel.

Væk fra den travle børnehverdag. Væk fra mine krav om mere oprydning osv osv. Hvad der fra Lyngby Politis side naivt nok var ment som en straf til denne her lille børnefamilie, lød pludselig mere som en kærkommen pause i form af en lille charterferie på et helt privat hotel.

Tænk at kunne få lov til at lukke en dør uden at nogen måtte komme hverken ind eller ud? -det er da ellers kun på toilettet man får lov til at opleve det som småbørnsforældre –og ikke engang på toilettet er der helt helligt. De finder jo altid én ikke sandt? 

Da det gik op for mig at han rent faktisk seriøst stod og overvejede at tage imod ”tilbuddet” om fængsel sagde jeg meget højt ”DET GØR DU BARE IKKE!” -hvis der er nogen som fortjener at komme i fængsel -SÅ er det mig.

Det var jo mig der lavede dem inde i maven, klarede fødslen og amningerne og alle de der mange natte bleskift… (faktisk har vi været meget lige om det hele –men i denne diskussion gjaldt alle kneb)

Og så kørte diskussionerne ellers der fra –hvem af os havde mon mest fortjent en pause væk fra familien og hvem af os havde taget den hårdeste tørn de sidste to år.

Vores børn er det man kalder for pseudotvillinger og vi har derfor løbet rigtigt rigtigt stærkt de sidste to år synes vi selv.

Pludselig gik det op for os hvad vi egentlig er vi stod og diskuterede –vi stod simpelthen og ønskede at tage i fængsel for bare at få den mindste lille pause fra familiens krav…og så brød vi selvfølgelig ud i den største krampe latter over hvor langt ude vi var og blev enige om at det sgu nok var bedst bare at betale den dumme bøde. (altså vi blev enige om at HAN betalte bøden 😉

Enhver med børn kan jo nikke genkendende til den søvnmangel, behovsudsættelse og den krop der bare skriger på en pause.

Det kan få os ud i de mærkeligste små tilstande af desperation. Men den her situation er godt nok det sjoveste og mest absurde til dato.

Begge graviditeter har jo taget os med bukserne nede (bogstaveligt talt 😉 og endda i faste 9 måneders intervaller.

På grund af min historie med PCO kom det simpelthen lige meget bag på os begge gange. Men uanset hvor glade, taknemmelige og fuldstændig lykkelige vi er for at være netop den lille familie vi er –så kan vi godt have brug for at drømme om at komme i fængsel en gang imellem 😉

dasada-jeg har seriøst lige haft et skænderi med min kæreste om hvem af os der please kunne få lov til at tage 6 dage i fængsel…

Min kæreste og jeg har gjort alt i 9 måneders intervaller. Vi havde været kærester i præcis 9 måneder, da jeg blev gravid første gang. Ni måneder efter der, naturligvis, fik vi vores søn Joshua. Da Joshua var 9 måneder blev jeg gravid igen. Ni måneder efter der, sjovt nok, fik vi så vores datter Chloe.

Da hun så var ni måneder gammel gik vi spændt og ventede på hvad der mon så skulle ske…

-Og der skete heldigvis ingenting…pyyyhhaa -for jeg må indrømme at jeg faktisk var lidt bekymret for om jeg kunne holde til vores 9 måneders interval tempo. Undervejs havde vi jo også startet vores firma BabyCourage op og dermed også lagt pres på os selv og vores sammenhold der.

Men hele min krop skreg altså på en pause på det her tidspunkt og vi ved jo alle sammen, at det næsten er utopisk, når man har kastet sig ud i børneeventyret/overlevelsesturen.

Derfor, stod jeg så med min kæreste ude i gangen og havde et absurd, men helt seriøst skænderi om hvem af os som kunne få lov til at tage i fængsel.

Vi stod sammen og åbnede et brev fra Lyngby Politi om at vi, enten skulle se at få betalt vores fartbøde NU -eller tage 6 dages hæfte. (Det skal lige indskydes, at det var min kæreste, som havde kørt for stærkt og at det altså kun var omkring 5 km for meget i timen….og der var ingen børn i bilen ”pudse pudse glorien” ;-)

Nå men imens vi læste brevet kiggede jeg op på min kærestes og så hvordan hans ansigt pludselig fik et helt fredsfyldt og anderledes drømmende udtryk i ansigtet…

Han stod simpelthen og forestillede sig 6 dages ”ferie” i fængsel.

Væk fra den travle børnehverdag. Væk fra mine krav om mere oprydning osv osv. Hvad der fra Lyngby Politis side naivt nok var ment som en straf til denne her lille børnefamilie, lød pludselig mere som en kærkommen pause i form af en lille charterferie på et helt privat hotel.

Tænk at kunne få lov til at lukke en dør uden at nogen måtte komme hverken ind eller ud? -det er da ellers kun på toilettet man får lov til at opleve det som småbørnsforældre –og ikke engang på toilettet er der helt helligt. De finder jo altid én ikke sandt? 

Da det gik op for mig at han rent faktisk seriøst stod og overvejede at tage imod ”tilbuddet” om fængsel sagde jeg meget højt ”DET GØR DU BARE IKKE!” -hvis der er nogen som fortjener at komme i fængsel -SÅ er det mig.

Det var jo mig der lavede dem inde i maven, klarede fødslen og amningerne og alle de der mange natte bleskift… (faktisk har vi været meget lige om det hele –men i denne diskussion gjaldt alle kneb)

Og så kørte diskussionerne ellers der fra –hvem af os havde mon mest fortjent en pause væk fra familien og hvem af os havde taget den hårdeste tørn de sidste to år.

Vores børn er det man kalder for pseudotvillinger og vi har derfor løbet rigtigt rigtigt stærkt de sidste to år synes vi selv.

Pludselig gik det op for os hvad vi egentlig er vi stod og diskuterede –vi stod simpelthen og ønskede at tage i fængsel for bare at få den mindste lille pause fra familiens krav…og så brød vi selvfølgelig ud i den største krampe latter over hvor langt ude vi var og blev enige om at det sgu nok var bedst bare at betale den dumme bøde. (altså vi blev enige om at HAN betalte bøden ;-)

Enhver med børn kan jo nikke genkendende til den søvnmangel, behovsudsættelse og den krop der bare skriger på en pause.

Det kan få os ud i de mærkeligste små tilstande af desperation. Men den her situation er godt nok det sjoveste og mest absurde til dato.

Begge graviditeter har jo taget os med bukserne nede (bogstaveligt talt ;-) og endda i faste 9 måneders intervaller.

På grund af min historie med PCO kom det simpelthen lige meget bag på os begge gange. Men uanset hvor glade, taknemmelige og fuldstændig lykkelige vi er for at være netop den lille familie vi er –så kan vi godt have brug for at drømme om at komme i fængsel en gang imellem ;-)

 

– See more at: http://blogs.min-mave.dk/babycourage/faengsel-ja-tak.html?utm_source=Min-Mave&utm_medium=Nyhedsbrev&utm_campaign=Blog#sthash.kCZdJDP3.dpuf